Mourinho har ikke helt haft den første sæson i Man Utd som han kunne have ønsket sig. Portugiseren har trods alt en tradition med at vinde et mesterskab i den første sæson i en ny klub. Nu ser han ud til at forstærke sit hold, der slutter nummer seks i dette års Premier League.
AF KRISTIAN PARIS
Jose Mourinho er angiveligt interesseret i at hente Chelseas Nemanja Matic denne sommer – et skifte der vil genforene de to parter, der vandt ligaen sammen for to sæsoner siden.
Ifølge the Sun vil den portugisiske træner betale helt op mod 350 millioner for at sikre sig spillerens kvaliteter, eftersom han ser ud til at ville forstærke midtbanen mere defensivt for at gøre Paul Pogba fri af det defensive arbejde.
Men den 28-årige serber har været en fast starter på Antonio Contes mandskab i denne sæson. Han har startet inde i hele 30 Premier League kampe ud af de 38 i denne sæson, hvor han har været mast makker med Sæsonens spiller i N’Golo Kante.
Matic vil desuden også løfte sin anden Premier League titlen i karrieren, da Chelsea tidligere i dag tog i mod pokalen, medaljen og diverse, efter sidste runde i dette års Premier League. Noget, der betyder, at Mourinho formentlig får virkelig svært ved at hente sin tidligere spiller – især hvis klubben ikke formår at vinde over Ajax i Europa League finalen på onsdag.
United vil derudover formentlig være på jagt efter yderligere forstærkning til truppen, når sæsonens første transfervindue skydes i gang til sommer. Det er nemlig ingen hemmelighed, at klubben ikke har haft nogle gode sæsoner de sidste år, og etablerede spillere som Michael Carrick kan være på vej væk.
Mourinho købte faktisk Matic til Stamford Bridge for omtrent 200 millioner i hans anden træner omgang i klubben.