GettyImages-502692404

Ifølge en række sportsmedier har toptræner, José Mourinho, allerede skrevet under på en forhåndskontrakt med Manchester United. Ifølge flere medier ønsker Mourinho at forstærke sit fremtidige United-hold med fem spillere. 

Mourinho ønsker to forsvarsspillere, en central midtbane, en højre kantspiller og en angriber.

 

Målscorer Kane blandt de varmeste ønsker

På ønskelisten blandt forstærkningerne skulle Tottenhams Harry Kane være at finde. Med sine to mål i weekendes kamp mod Bournemouth er unge Kane pt. topscorer i Premier League med 21 mål.

Dermed er Kane den femte engelske spiller til at score 20+ mål to Premier League-sæsoner i træk. Det samme har de tidligere angrebsprofiler Shearer, Fowler, Ferdinand og Cole også præsteret.

 

Godt en halv milliard over de næste tre år til Mourinho i United

United tog i går en vigtig sejr i Manchester Derbyet og kan nu skimte Champions League-kvalifikation. Men nuværende United-træner, Louis van Gaal, er af mange spået til at forlade klubben til sommer, hvorefter Mourinho er sat til at tage over i tre år.

En kontrakt der vil indbringe portugiseren i nærheden af 150.000.000 danske kroner pr. sæson. Eller 450.000.000 kr i løbet af tre år.

Og selvom Mourinho ikke bliver ansat efter denne sæson kan portugiserens strategiske træk betale sig. Ifølge spanske El Pais skal United betale Mourinho 50.000.000 kr. såfremt han ikke er tilbudt en fuldtidskontrakt inden den 1. maj 2016. Og yderligere 100.000.000 kr. hvis han ikke har modtaget én inden den 1, juni.

Ifølge El Pais er det Mourinho’s agent, Jorge Mendes og dennes firma, der har afsløret denne ’flexible deal’ som Mourinho har indgået med De Røde Djævle. 

Trods sin massive nedtur med Chelsea FC tidligere på sæsonen, går den 53-årige fodboldtræner med andre ord en økonomisk lukrativ sæson i møde.

 

Læs også hvem der slog Rooney’s rekord som yngste målscorer i Manchester Derbyet