Af Anders Lang Jensen

Jose Mourinho er godt i gang med at skabe sit drømmehold, som skal kæmpe med om de store titler. Den plan er spilleren Luke Shaw ikke en del af. Den portugisiske manager er skuffet over englænderens udvikling, og vil skille sig af med den ellers talentfulde og dyrt indkøbte venstreback.

(Photo by James Baylis – AMA/Getty Images)

Selvom Jose Mourinho i hans Chelsea-tid selv forsøgte at købe Luke Shaw, er han i sin nuværende United-æra skuffet, og vil af med den tidligere Southampton-stjerne til sommer. Mediet The Independent bekræfter i hvert fald, at den 21-årige forsvarsspiller bliver sat på transferlisten, når sommeren store transfervindue slår dørene op.

Et salg af spilleren vil United gerne have igennem. En stor transferhandel med franske Antoine Griezmann til Old Trafford bliver ikke helt billig. Derfor vil Mourinho af med Shaw primært med henblik på en kommende transfer med Griezmann fra Atletico Madrid.

Af interesserede klubber kommer ligarivalerne fra Chelsea og Tottenham frem, og er nogle af bejlerne til Luke Shaw, skriver mediet.