Den engelske Premier League er som bekendt startet, og det betyder, at der igen, om lidt under et år, står en vinder af ligaen. Det er det alle 20 klubber går efter. Efter Jose Mourinhos Chelsea-mandskab vandt mesterskabet sidste sæson, er det selvfølgelig blevet naturligt at betragte London-holdet som en af kandidaterne til førstepladsen. En anden kandidat er Manchester City, og de har mere end nogen anden vist, hvad de kan. Holdet fra den blå del af Manchester formåede nemlig, i sidste weekend, at smaske Chelsea tilbage til Stamford Bridge med et 3-0 nederlag i bagagen. Så hvem er egentlig de største favoritter til mesterskabet? Chelsea eller Manchester City?

Et spørgsmål som ingen mennesker kan svare på, men kigger man mere isoleret set på kampen, så kan Mourinho i hvert fald godt finde syndebukkene. Et point i to kampe er for mange et svaghedstegn og tvivlen omkring Chelseas mesterskabschancer er blevet større.

Læs også: Part 2: Fodbolspillere ingen hader

 

Ikke glad

Denne dårlige sæsonstart forklarer Mourinho til engelske aviser således: “Jeg er ikke tilfreds med nogen.”

“Jeg er ikke tilfreds med Branislav Ivanovics form, Gary Cahill, John Terry, Cesar Azpilicueta, Eden Hazard, Cesc Fabregas, Nemanja Matic.”

Læs også: De hårdeste hunde i Premier League gennem tiden

Chelsea skal møde West Bromvich Albion senere i dag, og her skal de virkelig forsøge at komme tilbage på sporet. Om forberedelsen til kampen fortæller den portugisiske træner sådan her:

“Det, vi har gjort i denne uge, har været mere aktivitet i træningen, set flere videoer, arbejdet hårdere.

Vi har et point fra to kampe. Jeg er ikke glad overhovedet. Jeg er ikke tilfreds med nogen.

“Jeg er enten tilfreds med alle, eller ikke tilfreds med nogen.”