José Mourinho og Bastian Schweinsteiger. Et par, der ikke er skabt til at kunne overleve. Et ægteskab, der er på vej mod afgrunden. Mourinho har endnu engang ydmyget Schweinsteiger i håbet om, at han snarest muligt forlader Manchester United.
Bastian Schweinsteiger ankom i sommeren 2015 til Manchester United i håbet om, at kunne presse det sidste ud af karrieren. Men siden Mourinho har overtaget styringen af klubben har Schweinsteiger nok ikke oplevet det, han havde drømt om.
For Manchester Evening News kan nemlig berette, at Mourinho har ændret på Schweinsteigers mødetider, så han ikke kan nå at se sine førsteholdskammerater, og derfor bliver nødt til at klæde om. HELT alene.
Det er ikke første gang, Mourinho har gjort livet svært for den tyske midtbanespiller. Ud over denne ydmygelse er der også andre eksempler at tage fat på. Blandt andet har han henvist Schweinsteiger til reserverne, og ladet ham træne med U-23-holdet.
Derudover er han også blevet bedt om at klæde om sammen med klubbens ungdomsspillere, men det skulle nu være afskaffet, og i stedet skal han altså klæde om mutters alene.