Fredag aften blev Belgiens landsholdstrup udtaget, og særligt én spiller forstår slet ikke Roberto Martinez’ handlinger i forbindelse med denne udtagelse. Den spiller er AS Romas Radja Nainggolan.
Fredag offentliggjorde den tidligere Everton-træner Roberto Martinez som sagt sin landsholdstrup, og AS Romas belgiske spiller Radja Nainggolan var altså ikke blandt de udvalgte udtagede belgiske spiller. Nainggolan har i et belgisk landsdækkende dagblad udtrykt, at han undrer sig over landstrænerens forklaringer:
Til Het Nieuwsblad åbner Nainggolan op for sin frustration:
“Jeg var god under EM-slutrunden, hvor jeg var bidrog med to vigtige mål. I forhold til landskampene mod Bosnien og Gibraltar var jeg ikke klar til kamp, men det er jeg nu. Men træneren (Roberto Martinez, red.) ringede til mig og sagde, at jeg var ikke kampklar endnu.”
“Jeg synes, det er meget underligt, og det sagde jeg selvfølgelig til ham. Jeg er inde i en god stime for Roma for tiden, hvor jeg er startet inde i de sidste fire kampe, og i torsdags på udebane mod Austria Wien scorede jeg et mål, så jeg ved ikke, hvad mere der skal til. Det er bittert, og det er en stor skuffelse. Jeg kan lide at spille for Belgien og passer godt ind i gruppen af spillere.”
Nainggolan har været en af de startende 11 for AS Roma i ni kampe i Serie A i denne sæson.