Napoli er en rising star som man siger. Klubben har over de seneste sæsoner leveret bedre og bedre resultater. Det afspejler sig ikke mindst i klubbens dygtigere og dygtigere spillere men også i aktiviteten på transfermarkedet. Italienerne er igen på rov. 

AF KRISTIAN PARIS

Napolis præsident Aurelio de Laurentiis er meget opsat på at hente Fiorentinas stjerne Federico Chiesa til klubben denne sommer. Men det bliver nok rimelig svært.

For La Viola som de også bliver kaldt, Fiorentina, har allerede sluppet en nøglespiller. Midtbane generalen og anføreren Borja Valero forlod klubben for nogle uger siden efter kontroverser med manageren til fordel for liga rivalerne Inter.

Desuden er de to andre nøglespillere Nikola Kalinic og Federico Bernardeschi også blevet kædet meget sammen med et skifte væk fra klubben, er det meget usandsynligt, at de også vil lade Chiesa gå denne sommer – og så til en fra samme række…nej tak.

 Ifølge Calcio Mercato vil Fiorentina kun acceptere et bud på omkring 320 millioner danske
kroner for den kun 19-årige teenager.

(Photo by Gabriele Maltinti/Getty Images)

Chiesa var en af Fiorentinas bedste spillere sidste sæson. Han optrådte 27 gange i den violette trøje, hvoraf 17 af dem var fra start. Derudover lavede han tre mål og to assists.

Men alligevel, hvis uheldet er ude og Fiorentina ikke kan modstå et bud på de føromtalte nøglespillere Kalinic og Bernardeschi, ja så vil det åbne en masse plads for Chiesa, der skal spille sig helt ind på Italiens U21 hold til næste sommer.

Hvis Chiesa i stedet vælger at forlade Fiorentina til fordel for Napoli er det ikke førsteholdsfodbold han får mest af. Klubbens offensive trio Jose Callejon, Lorenzo Insigne og Dries Mertens viger ikke tilbage for en lille ung teenager. Han må sidde på bænken.