Spaniens landstræner har i et interview forud for nationens åbningskamp til VM 2018 i Rusland meddelt, at en af holdets store stjerner desværre ikke kommer til at deltage i de første to kampe af slutrunden. 

Mindst. For det kan nemlig godt være, at Real Madrid backen Dani Carvajal kommer til at misse mere end to kampe til denne sommers VM.

Spanien møder Portugal den 15. juni og landstræner Julen Lopetegui mener ikke, at Carvajal kommer til at være tilgængelig i den kamp. Og den næste.

Carvajal blev slemt skadet i baglåret i Champions League i maj som de vandt 3-1 over Liverpool. Alligevel blev han inkluderet i Lopeteguis trup i håb om at kunne komme sig tids nok til at spille kampe under slutrunden. Det skriver det spanske medie AS.

.(Photo by VI Images via Getty Images)

Men det håb er netop blevet elimineret. Den første kamp i turneringen mod Portugal bliver uden Real Madrid stjernen, men forhåbentlig kan han komme sig så meget, at han kan være med i Spaniens tredje eller fjerde kamp i gruppen.

Spanien har netop spillet deres sidste testkamp inden det går løs. Den kamp var mod Tunesien som de vandt med 0-1. Dog ikke prangende.

Andre stjerner er også ude

Derudover er Barcelona midtbanespilleren Sergio Busquets heller ikke til rådighed i øjeblikket. Han var ikke med mod Spaniens overraskende uafgjorte opgør mod Schweiz tidligere på måneden. Han er angiveligt syg.

“Sergio er ved at komme sig. Og det gør han godt. Hvis ikke der sker mere vil han spille i næste kamp” slog landstræneren fast.

Spanien vil i dette år prøve at gøre  det bare en smule bedre end sidste VM i 2014, hvor de røg ud i gruppespillet.

I gruppe B møder de udover Portugal også Iran og Marokko.