Chelsea ligger lige nu nummer tre i den bedste engelske række, mens Liverpool følger lige i hælene på fjerdepladsen. Begge klubber må nu se sig om efter en ny spiller til vinter…
AF KRISTIAN PARIS
Begge Premier League giganter er nemlig blevet kædet sammen med Napolis back spiller Faouzi Ghoulam, der har gjort det over al forventning og imponeret alle i denne sæson.
Han gode præstationer har medført, at den italienske klub lige nu ligger nummer to i den bedste italienske række – lige i hælene på Inter, der kun er ét point foran. Indtil i weekenden var napolitanerne ubesejret, men den stime blev brudt, da de tog i mod Juventus, der besejrede dem knebent med 0-1.
Nu har en af nøglespillerne i klubbens triumf, Ghoulam, vist sin loyalitet til klubben og skrevet under på en aftale, der holder ham på Stadio San Paolo helt indtil sommeren 2022.
Den nye kontrakt er et symbol på, at Napoli tror på Ghoulam i fremtiden, og så fungerer den som et svar på Premier League klubberne Liverpool og Chelseas interesse i spilleren – han er ikke til salg.
Andre giganter, Arsenal og Man City, har også udvist interesse i spilleren – City især efter deres nyindkøbte venstre back, Benjamin Mendy er skadet.
Arsenal hentede dog Sead Kolasinac i sommers i stedet for Ghoulam. Ghoulam kom til Napoli sommeren ’14 fra sin barndomsklub Saint Etienne. Nu har han spillet over 150 kampe for klubben og det bliver forhåbentlig mange flere fremover.
Først skal Ghoulam og Napoli prøve på at hente deres første trofæ i den bedste engelske siden sæsonen i 1990. Om det kan lade sig gøre må vi vente og se.
Næste udfordring for klubben er i morgen, hvor de møder den hollandske storklub Feyenoord i den sidste kamp i Champions League gruppespillet. Ellers gæster Fiorentina klubbens hjemmebane i weekenden.