Landsholdspausen er ovre og det betyder, at alverdens stjerner nu skal underholde os med verdensklasse fodbold på deres klubhold i stedet for med deres respektive nationer. Noget vi venter på med spænding. 

AF KRISTIAN PARIS

Manager for Man City, Pep Guardiola, slår fast på et pressemøde op til Man Citys weekend kamp i Premier League mod Liverpool i morgen, at holdets anfører, Vincent Kompany ikke kan stille fra start i topopgøret, der spilles 13:30 lørdag.

Det sker efter midterstopperen har fået et lille slag i sin lyske i en landskamp for Belgien tidligere på ugen.

Det skuffer den spanske manager ekstremt meget, eftersom den belgiske anfører længe har haft problemer med kroppen, og han bekræftet, at det er meget længe siden han har været i fuld fitness.

(Photo by Paul Gilham/Getty Images)

– Han spillede med Belgien mod Gibraltar, og de vandt 9-0. Han har dog et lille problem i sin lyske. Jeg tror ikke han er klar til at spille i morgen, forklarer Guardiola.

– Men hans fravær vil dog kun være kort. Den næste tid vil han helt sikkert spille. Jeg er ked af det. Jeg ville meget gerne ham i aktion i morgen, slår spanieren fast.

– Han gør det super godt, og vores fysioterapeuter gør deres bedste for at få ham klar hurtigst muligt. De seneste syv, otte, ni kampe har han ellers spillet uden problemer. Nu har der været en kedelig periode med tre kampe, hvor han ikke har været helt sig selv, fysisk i hvert fald, uddyber Guardiola til den engelske presse.

Selvom Guardiola angiveligt var meget ivrig efter at hente en ny midtstopper til klubben denne sommer, lykkedes det ikke englænderne at få fingrene i en:

– Transfervinduet er forbi. Med eller uden Kompany, bliver vi nødt til at spille. Lige nu har vi dog Mangala og Tosin Adarabioyo, der begge er klar til at spille og som jeg tror 100 % på, sluttede manageren.