I dag skete det, som en Premier League-klub ikke oplever særlig tit. Hjemme på Anfield formåede Liverpool nemlig kun at få 0-0 mod Plymouth Argyle.
Af Emil Plovgaard
Det var en kamp, som de fleste Plymouth Argyle-fans havde set frem til, da det var en helt speciel for de 8.000 tilrejsende sydengelske fans, der havde bevæget sig op til den centrale del af England.
Selv om de ikke fik mål at se, kunne de se deres helte levere et fremragende resultat ude mod Klopps mandskab, der har været meget præget af reserver og unge debutanter.
Omkamp bestemmer avancement
Kampen var dog ikke så spændende, som man på forhånd havde forventet, og den endte målløs uden de store chancer.
Det betyder imidlertid, at Plymouth Argyle bliver vært for en kamp mod Liverpool F.C. senere på måneden, for at få afgjort, hvem af de to mandskaber, der har niveau nok til at spille sig videre til FA Cuppens fjerde runde.