QPR topscorer, Charlie Austin har været linket sammen med Newcastle igennem noget tid, hvor QPR har sat prisen på deres engelske top-angriber til en værdi af 159 millioner kroner. Daily Express melder, at Newcastle forsøger at få skåret omkring 30 millioner kroner af prisen for Austin, men i tilfælde af, at QPR ikke vil gå på kompromis med prisen, har Newcastle også en anden angriber i kikkerten.
Bordeaux angriber kan blive et scoop
Der skulle være tale om et eventuelt køb af den 22-årige Bordeaux angriber, Diego Rolan. I en alder af blot 22 år har Diego Rolan allerede haft 6 optrædener for Uruguays landshold og scoret et enkelt mål. Derudover har han scoret 4 mål i 17 optrædener på Uruguays U20 landshold.
Der er ikke opgivet nogen pris for Bordeaux-angriberen, men han forventes at blive væsentligt billigere end Charlie Austin. Charlie Austin lavede 18 mål i Premier League i sidste sæson, mens Diego Rolan lavede 15 mål i franske Ligue 1.
Læs også: https://fodboldspilleren.dk/bale-kan-vaere-paa-vej-til-united/