Verdens dyreste fodboldspiller er grunden til store diskussioner i hans nyeste klubs omkældningsrum og ikke mindst den franske presse. Spilleren er nu kommet med endnu en kontroversiel udtalelse.
AF KRISTIAN PARIS
Siden han skiftede Camp Nou ud med Parc de Princes i sommers for over 1,5 milliarder kroner, er det kommet frem, at flere af hans holdkammerater er utilfredse med den brasilianske verdensstjerne. Det forlyder, at de særligt er udtilfredse med de særlige privelegier som den tidligere Barcelona spiller får i den franske hovedstad.
Den sydamerikanske verdensstjerne blev verdens dyreste spiller med en transfersum på 1,6 milliarder kroner. Efterfølgende har han afsløret sin nye bil via Instagram og flere franske medier har skrevet om, hvor god en løn spilleren egentligt får i sin nye klub.
I følge det franske medie LE Parisien, der bringer historien via Marca, har den 25-årige spiller også to personlige fysioterapeuter til rådighed, der kun er tilknyttet Neymar. Det har ført frem til, at har udtalt til sine holdkammerater, at de ikke må tackle ham for hårdt til træning – ligesom han også fratages de defensive pligter til kampene.
Udover hans absurd høje løn som ingen i truppen naturligvis kan matche, er han også den eneste spiller, der af egen fri vilje har ret til at vælge, hvilke mærker af tasker han bærer. Alle andre bærer de samme af hensyn til sponsorerne.
På banen har den brasilianske superstjerne også flere privilegier end alle andre. Efter ankomsten til den franske hovedstad har han hurtigt overtaget pladsen som straffesparksskytte, hvilket naturligvis har ført til diskussioner, problemer og intriger med den tidligere skytte, Edinson Cavani.
Dog er ovenstående rygter om ikke at tackle hårdt ikke blevet bekræftet endnu. Det skulle dog ikke undre os, hvis han blot benægter alt – det er jo Neymar, ik?