Nicklas Bendtner har siden, at han blev løst fra sin kontrakt med Wolfsburg i foråret stået uden klub. Nu lakker transfervinduet snart mod enden, og selvom Nicklas Bendtner stadig kan finde en klub efter transfervinduets deadline, så vil han nok gerne snart finde en ny klub.
Ifølge Ekstra Bladet tyder alt på, at Nicklas Bendtner kommer til at slå sine folder i Englands næstbedste række The Championship. Her er der et par klubber, som er interesserede i danskeren.
En af dem er Queens Park Rangers, som er i førersædet i forhold til at sikre sig Nicklas Bendtner, hvis man skal tro Ekstra Bladet. Dette forhold skulle være varmest lige nu, mens Wolverhampton også gerne vil have ham.
Derudover nævnes Ipswich, Fulham og Aston Villa også som mulige destinationer for Nicklas Bendtner i The Championship.
Nicklas Bendtner skulle eftersigende have været ekstremt tæt på at skifte til Hull City, men skiftet gik i vasken, da Steve Bruce forlod Hull City undervejs i processen.