I hvert eneste transfervindue er det næsten blevet tradition, at den seneste transferrekord skal brydes. Eller også skal der med garanti handles stort, og det er ingen undtagelse denne januar. 

AF KRISTIAN PARIS

Neymar blev verdens dyreste fodboldspiller, da han skiftede Barcelona ud med PSG. Det seneste halve år har Barcelona ledt efter hans erstatning, og i begyndelsen af ugen kom den så. Barcelona køber Coutinho fra Liverpool og han bliver den andendyreste fodboldspiller  – kun overgået af Neymar.

Det er med afstand det, der har fyldt mest i medierne i de sidste par dage og uger. Derfor er det måske gået en smule ubemærket hen, at der er blevet sat ny rekord, når det kommer til at være den dyreste spiller nogensinde fra Afrika.

Det er nemlig sådan, at Villarreal angriberen Cedric Bakambu netop er skiftet fra La Liga til den kinesiske Super League og klubben Beijin Guoan.
Ifølge det franske medie L’Equipe har Bakambu gennemgået et lægetjek og er lige på sin vej til Kina. Men han er faktisk kun blevet den dyreste på grund af de enorme mængder af skatter og andet, der er pålagt transferen, fordi den er fra Asien.

Den 26-årige angriber har lavet 14 mål i 21 kampe for Villarreal i den bedste spanske række, og det belønnes med en kontrakt, der sikrer ham omkring 130 millioner kroner om året i Kina.

Beijing Guoan har indløst hans frikøbsklausul på omkring 280 millioner kroner, men faktisk endte det ud med, at de blev nødt til at betale næsten dobbelt så meget for ham – lige omkring 540 millioner kroner. Og det er altså på grund af skatter og afgifter.

Frikøbsklausulen på de 280 millioner konkurrer allerede med den sum som Liverpool hentede sine tro afrikanere for, Sadio Mane og Mohamed Salah, og de er to af de dyreste afrikaneren i historien. Derudover har the Reds faktisk hentet RB Leipzig spilleren Naby Keita for omkring 350 millioner kroner. Han skifter til klubben til sommer.