Evertons stjerneangriber er på nippet til at underskrive en ny, større og forlængende kontraktforlængelse, der holder ham i det engelske yderligere fem år. 

AF KRISTIAN PARIS 

Der er tale om Evertonklubbens belgiske bomstærke bomber, Romelu Lukaku. Ifølge 90min.com har han stort set underskrevet en nye kontrakt, der holder ham på Goodison Park de næste fem år.

Aftalen kommer efter gode præstationer fra angriberens side, hvilke har ført til snak om et skifte til udlandet. Her har giganter som Bayern München og Juventus været på tungen, ligesom Man Utd og Chelsea har meldt sin interesse i hjemlandet.

Aftalen vil helt sikkert glæde samtlige Everton fans i England såvel som i verden (Everton fans andre steder end i England?! argh….). Belgieren har trods alt overgået en gammel Everton legende, Duncan Ferguson, og blev klubbens all-time topscorer i Premier League.

Noget af en imponerende præstation, taget i betragt, at han kun er 23 år og kun har været i klubben siden 2013.

Romelu Lukaku i duel med Liverpools Mamadou Sakho. (Photo by Clive Brunskill/Getty Images)

Belgieren slog rekorden i weekendens opgør mod Tottenham, hvor det lykkedes den store angriber at nette en enkelt gang. Kampen blev tabt med 3-2.

Alene i denne sæson har den belgiske landsholdsangriberen formået at score hele 18 mål kun i ligaen. Det samme antal, som han scorede sidste sæson, men i år, 11 kampe tilbage (!). Lukaku ligger faktisk nummer to på topscorer listen, nummer to, næstefter Harry Kane med 19 mål på CV’et.

Denne vanvittige scoringsstime har selvfølgelig medført føromtalte rygter. Men de er også kommet i kølvandet på Lukakus udtalelser om, at han ønsker at spille Champions League fra næste sæson – noget, der synes som en umådelig svær opgave i ‘lille’ Everton.

Klubben ligger i øjeblikket på syvende pladsen i PL, med hele fem point op til United på sjettepladsen, der også har en kamp i hånden.