Det kommer som et chok for det meste af fodboldeuropa. FC Bayern München har fyret deres træner, Carlo Ancelotti, efter klubben tabte ydmygende 3-0 ude mod PSG i dette års Champions League kvalifikation. Her er hans potentielle afløsere.
AF KRISTIAN PARIS
Maurizio Sarri (Napoli)
I de seneste par uger er han godt nok blevet kædet sammen med West Ham, men han er bestemt også et potentielt emne for den tyske storklub.
Den 58-årige manager har gjort det fremragen med Napoli siden han tog over efter Benitez i 2015. Klubben er lige en af de største udfordrere til at bryde Juventus dominans i støvlelandet, og klubben indtager førstepladsen i Serie A efter maksimum point i seks kampe.
Det eneste minus for Sarri er, at han ikke har været manager for en klub udenfor Italien, og det er bestemt et erfaringsmæssigt problem.
Julian Nagelsmann (Hoffenheim)
Den nuværende Hoffenheim manager er favorit til at indtage pladsen efter Ancelotti. I hvert fald i følge bookmakerne.
Nagelsmann har gjort det outstanding med det middelmådige Bundesliga-mandskab Hoffenheim. Siden han tog over i februar 2016 har han vundet 29 kampe, spillet 18 uafgjort ud af hele 60 kampe.
Hans manglende evne til at håndtere store egoer som uden tvivl vil udfordre den blot 30-årige manager, hvis han kommer til Bayern, er dog et minus, der er ved Nagelsmann. Men mon ikke tyskeren er klar på at træne en af de mest succesfulde hold i moderne fodbold?
Luis Enrique (ingen klub)
Den tidligere Barcelona boss Luis Enrique forlod klubben i juni, efter det kom frem, at han havde kræft og behøvede en pause fra det hele. Kan han måske lokkes til at stå i spidsen for den sydtyske storklub?
Han er 47 år gammel, og har relativ meget erfaring. Desuden har han kun tabt 21 ud af de 181 kampe han stod i spidsen for Messi og co.