Leicester har netop bekræftet købet af Islam Slimani fra Sporting, der bliver klubbens nye rekordkøb med en pris på 225 millioner kroner. Han har skrevet under på en femårig kontrakt.
Islam Slimanis skifte til Leicester har været længe undervejs, men det er nu endelig officielt. Leicester starter med at betale 225 millioner kroner for angriberen plus en række bonusser, der kan få handlen til at stige med 38 millioner kroner afhængigt af Slimanis præstationer
✅ DONE DEAL! Algeria striker @slimaniislam completes a #DeadlineDay move to Leicester City. #WelcomeSlimanipic.twitter.com/uA9reEVsjd
— Leicester City (@LCFC) 31. august 2016
Islam Slimani har scoret 48 mål i 82 ligakampe for Sporting, hvilket må siges at være et udemærket målsnit.
Det er anden gang i dette transfervindue, at Leicester bryder deres transferrekord. Købet af Ahmed Musa for 145 millioner kroner tidligere i dette transfervindue brød også deres transferrekord, men sidste års mestre har naturligvis fået en del penge fra Champions League og den nye tv-aftale i Premier League.
WATCH: Leicester complete a deal for Islam Slimani from Sporting Lisbon on five-year deal: https://t.co/qbefjHOocT https://t.co/7GGW1v7Kjq
— Sky Sports News HQ (@SkySportsNewsHQ) 31. august 2016
Islam Slimani fik en andenplads på topscorerlisten i den portugisiske liga i sidste sæson, hvor han scorede 27 ligamål i alt og havde en fremragende sæson. Han blev kun overgået af Jonas fra Benfica, der lavede 32 ligamål.
Den 28-årige algerier er en høj og stærk angriber, der fungerer rigtig fint som en targetman. Han måler 188 centimeter, og han giver Leicester City en trussel i luftrummet modsat klubbens andre offensivspillere, der har fart og teknik som deres styrke.
Islam Slimani has signed a 5-year contract at Leicester City. (Source: @LCFC) pic.twitter.com/9haiiAwqCW
— Transfer News Live (@DeadlineDayLive) 31. august 2016