Den danske angriber, Kasper Dolberg, ser ud til at få konkurrence i angribet, da Ajax i dag har bekræftet, at man har lejet den unge Chelsea-spiller, Bernand Traore.

Foto James McDonald/Getty Images

Foto James McDonald/Getty Images

Dermed får den hollandske klub yderligere forstærkning i angrebet.

Den 20-årige angriber fra Burkina Faso bliver genforenet med Ajaxs nye træner, Peter Bosz, som tidligere også har lejet spillere6 fra Chelsea.

Traore spillede nemlig under Bosz i Vitesse fra 2013 til 2015, hvor det blev til 16 mål i den bedste hollandske række.

Der var ellers lige blevet åbnet op for danske Kasper Dolberg, for den hollandske klub havde netop solgt Arkadiusz Milik til Napoli.

Og for tilliden kvitterede den unge dansker med et mål hjemme mod græske PAOK i Champions League-kvalifikationen.

Ajax røg videre, og skal i næste runde møde russiske Rostov, hvor Traore vil være spilleberettiget.

Men nu ser det ud til, at danskeren får længere vej til spilletid for Ajax-angriberen, der kom til fra Silkeborg sidste år.