Argentina har bestemt ikke haft verdens bedste VM slutrunde. Forventninger til Messi og co. var ellers høje. Specielt efter de var i finalen for bare fire år siden.
Deres forfærdelige resultater denne sommer har ført til, at det argentinske fodboldforbund har valgt at opsige samarbejdet med landstræneren. Det drejer sig om Jorge Sampaoli, der er blevet enige med præsidenten for fodboldforbundet Chiqui Tapia. Deres veje skal nu skilles og der skal en ny landstræner til.
Avisen Clarin skriver, at kontrakten først fra i morgen af, mandag, bliver opsagt.
Den sydamerikanske nation blev slået ud af Frankrig i ottendedelsfinalerne. Det betyder, at de var blandt de 16 bedste og faktisk tabte til de senere verdensmestre. Det er vel ikke så slemt, eller er det?
Dårlige resultater og mangel på tillid
Præsident Tapia har gjort det klart, at han ikke har tillid til Sampaoli mere. Det er altså grunden til, at han bliver fyret.
Mangel på gode resultater – og ikke mindst godt fodboldspil – var indbegrebet af argentinernes slutrunde denne sommer. Skader til Sergio Romero og Manuel Lanzini satte allerede stopper for en optimal optakt til slutrunden.
Specielt i kampen mod Kroatien var mandskabet – og ikke mindst Messi – helt væk. Det er der vel ikke noget at sige til, når de var de senere finalister.
Mange har efter Argentina blev slået ud gået med en vanvittig teori. Den går ud på, at nationens næste landstræner skulle være spillende. Manden i spidsen på og udenfor banen skulle være verdensstjerne Lionel Messi.
Det forlyder nemlig, at den lille angriber beordrede at skifte Aguero ind i kampen mod Nigeria i gruppespillet. Ja, man er vel ikke Messi og anfører for ingenting, vel?
Helt urealistisk er det dog ikke for Argentina. Alt kan nemlig ske der. I de seneste tre år har nationen haft fire præsidenter for fodboldforbundet.