Bayern München har offentliggjort købet af Hoffenheim-duoen, Sebastian Rudy og Niklas Süle. De tiltræder klubben til sommer.
Med kaptajn Philipp Lahm og spanske Xabi Alonso i slutningen af deres respektive karrierer, har Bayern brug for noget ungt kød i truppen, der kan overtage rollen efter de to førnævnte herrer.
Det får den sydtyske klub med købet af den 26-årige Sebastian Rudy, som vil kunne erstatte Alonso på den defensive midtbane. 21-årige Süle er fremtidens mand, der kan lukke hullerne i Bayerns centrale forsvar.
Begge spillere er fast inventar på det tyske landshold, og har været i fremragende form i indeværende sæson, hvor Hoffenheim stadig er ubesejret i Bundesligaen og i øjeblikket ligger placeret på en femteplads.
Både Rudy og Süle skifter til klubben ved slutningen af denne sæson. Klubbens direktør, Karl-Heinz Rummenigge er glad for at skiftet nu endelig er i hus:
“Vi er lettede og glade for at se Niklas Süle og Sebastian Rudy skifte til Bayern. Købet af to tyske landsholdsspiller er også en investering i fremtidens Bayern.”
Rudy vil ankomme på en fri transfer, når hans nuværende kontrakt udløber ved slutningen af denne sæson. Han får tre år i Bayern.
Süle derimod er ikke helt gratis for de forsvarende Bundesliga-mestre. Ifølge tyske medier koster han Bayern 20 millioner euro. Han får fem år i Bayern.
Bayern fører Bundesligaen med tre point ned til Bundesligaen. Ligaen går efter en længere vinterpause i gang igen i næste weekend.