Den danske Superliga-klub, Brøndby IF, oplyser i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside, at klubbens spiller, Elba Rashani, skifter til Rosenborg, som han har spillet for siden januar på en lejeaftale.
Af Emil Plovgaard
Siden januar har 23-årige Elba Rashani været udlejet fra Brøndby til Rosenborg. Aftalen stod til at ende i slutningen af 2016, men den nu kommende Rosenborg-spiller behøves altså ikke at benytte sig af sin returbillet. Den 23-årige midtbanespiller bliver nemlig i Trondhjem, da Rosenborg har købt ham fri af sin kontrakt med Brøndby.
Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, tilføjer samtidig i pressemeddelelsen, at Rashani ikke havde udsigt til megen spilletid fremover, hvis han havde valgt at blive i Brøndby:
“Vi ser Elba som en kantspiller. Det ville have betydet mindre spilletid i Brøndby IF, hvis han havde valgt at blive. Derfor er skiftet den bedst mulige løsning for Elba, Brøndby IF og Rosenborg BK, der alle er tilfredse med aftalens udfald. Rosenborg får en dygtig og vellidt spiller i Elba.”
Rashani fik 36 kampe i sin tid for Brøndby IF, som han ankom til i 2014 fra netop norsk fodbold og den norske Tippeliga-klub Odd Grenland, som førhen har leveret spillere til Superligaen, herunder den tidligere OB-spiller Espen Ruud.