Fodbold er i sin grundessens et relativt simpelt spil. Der var ikke mange regler, da spillet blev opfundet i England tilbage i 1800-tallet.

Siden da er spillet naturligvis blevet udviklet og udvidet. Der er kommet adskillige nye regler til – og også ny teknologi.

Senest har fodboldverdenen været vidne til VAR. En teknologi, der assisterer verdens topdommere med at dømme, således at de fleste kampafgørende begivenheder bliver dømt korrekt.

Før det blev den auto-forsvindende skumspray introduceret. Den gjorde det muligt for dommerne at lave en streg på banen, hvor muren skulle stå. På den måde kunne muren ikke liste sig frem, når dommeren kiggede væk.

Nu er det dog ikke teknologi, der er på banen her i 2019. Derimod er det nye regler. Og de er faktisk helt nye. Eller faktisk er det revideringer til eksisterende regler. Og vi gennemgår dem her.

(Photo by Scott Heavey/Getty Images)

h

Mange nye tiltag

For det første må en spiller fra det angribende hold ikke befinde sig tættere på muren end 1 meter. Det betyder, at spiller nu ikke kan ‘blive et’ med muren som man ofte har set i frisparkssituationer.

Dernæst skal en spiller, der skal udskiftes nu blot gå ved nærmeste sidelinje. Det betyder, at han ikke behøver at liste på tværs af banen, hvis han befinder sig modsat af fjerdedommeren. Det mindsker tidstrækkeri.

På målspark behøver bolden nu ikke længere at forlade målfeltet. En meget omdiskuteret regel, der helt sikkert kommer til at skabe meget debat forud for den nye sæson.

Hvis dommeren bliver ramt af bolden spiller man nu ikke videre. I stedet vil der blive foretaget et dommerkast til fordel for det hold, der ramte dommeren.

Sidst men ikke mindst er det nu tilladt for målmænd på straffespark at rykke det ene ben. Det betyder, at de kun skal have mindst én fod på stregen, når spilleren sparker til bolden.