Den italienske landsholdsspiller, Antonio Candreva, har færdiggjort sit skifte til Nerazzurri med en kontrakt, der binder ham til klubben fra Milano til sommeren 2020.
Til klubbens hjemmeside udtaler hovedpersonen selv:
“Jeg er meget glad og stolt over at være her (i Inter, red.).” Jeg har altid gerne ville skifte til Inter og jeg er glad for endeligt at være skiftet hertil.
Jeg vil gerne takke Lazio for de sidste sæsoner vi har tilbragt sammen og for at give mig chancen for at realisere min drøm.
Jeg kan ikke vente med at spille på San Siro og føle passionen fra fansene.”
Det er Inters første rigtige indkøb under de nye ejere, Suning, og er et vigtigt signal at sende om strategien om at bringe italienske spillere til klubben for at styrke holdet.
Candreva fik sin Serie A-debut mod netop Inter i en kamp for Udinese i 2008. En kamp, der endte uden mål.
Sidenhen er det blevet til 238 kampe i Serie A og 48 mål.
Derudover har han også repræsenteret sit land 40 gange og scoret fire mål for de azurblå.