Du kender ham nok kun, hvis du har fulgt den franske Ligue 1 klub OGC Nice meget tæt i sidste sæson – eller du bare ser rigtig meget fransk fodbold. 

AF KRISTIAN PARIS

Intet desto mindre er det nu blevet en realitet, at den italienske Serie A klub, Inter Milan, har sat sin signatur på en aftale med den franske Ligue 1 klub OGC Nice’ brasilianske venstreback Dalbert Henrique (ja…what?)

Klubben bekræfter handlen på deres twitter og deres egen officielle hjemmeside. Han skriver under på en fem årig aftale.

Den 23-årige spiller imponerede rigtig i sidste sæson for franskmændene, men vil nu skulle hjælpe Inter med at udfordre de dominerende Juventus om det italienske mesterskab.

 (Photo by Emilio Andreoli/Getty Images)

På klubbens officielle hjemmeside står følgende: “Dalbert Henrique Chagas Estevao er nu officielt en Inter spiller, og den brasilianske spiller har skrevet under på en aftale, der holder ham på San Siro ind til 30. juni 2022.” 

“Vi byder ham hjertelig velkommen og håber på mange gode år med godt samarbejde. Held og lykke i klubben!” 

Dalbert spillede 33 kampe for Ligue 1 klubben sidste sæson, hvor han bemærkelsesværdigt nok hjalp klubben til at kvalificere sig til Champions League.

Han er desuden den spiller, der har lavet flest indlæg i hele ligaen sidste sæson. Hele 94 gange har han hamret den indover for den franske klub.

Spilleren skal til lægetjek i aften i klubben, og det betyder, at han allerede i weekenden kan optræde for klubben, når sæsonen skydes igang.

Desuden regnes der med at komme endnu et nyt ansigt i Inter truppen inden så længe. Italienerne er meget opsatte på at hente Dortmund talentet Emre Mor til klubben på en to-årig lejeaftale.