Liverpool har gjort det officielt, at de har hentet sommerens sjette førsteholdsigningi den nedrykker Premier League-klub Newcastle United. Han hedder Georginio Wijnaldum og spiller central midtbane.
Af David Paris
Jurgen Klopp og resten af Liverpool-ledelsen har skrevet under med den hollandske centrale midtbanespiller Georginio Wijnaldum, i en kontrakt der binder ham til Liverpools hjemmebane i fem år.
Den tidligere PSV-spiller bliver The Reds’ sjette indkøb i dette transfervindue. Udover ham er kommet Joel Matip Loris Karius, Sadio Mane, Ragnar Klavan og Alex Manninger. Skiftet til Premier League-klubben kommer efter en enkelt sæson i Newcastle United, der som bekendt endte med at rykke ned i netop færdigspillede Premier Leauge-sæson.
Overgangssummen lyder ifølge det engelske medie Goal.com på 225 millioner kroner, og Wijnaldum kommer efter al sandsynlighed til at være trøje nummer 5.
Til Liverpools hjemmeside siger 25-årige Wijnaldum: “Jeg er virkelig begejstret, fordi Liverpool er en stor klub med en stor historie, og det er altid en drøm at spille for så stor en klub som Liverpool.”
“Jürgen Klopp en stor mand – udefra – fordi jeg ikke ved, hvordan han arbejder endnu, og jeg er nødt til at arbejde sammen med ham.
“Jeg altid elsker at se ham, hans passion som en træner, kan jeg lide, og hvordan han nyder spillet. Han giver noget tilbage til holdet (med hans passion, red.), så jeg ser frem til at arbejde sammen med ham.”
Han nåede at score 11 mål i 38 kampe for Newcastle, der også kaldes ‘The Magpies’.