PARIS, FRANCE - NOVEMBER 19: Samir Nasri of France looks on from the substitutes' bench prior to the FIFA 2014 World Cup Qualifier 2nd Leg Playoff between France and Ukraine at the Stade de France on November 19, 2013 in Paris, France. (Photo by Harry Engels/Getty Images)

PARIS, FRANCE – NOVEMBER 19: Samir Nasri of France looks on from the substitutes’ bench prior to the FIFA 2014 World Cup Qualifier 2nd Leg Playoff between France and Ukraine at the Stade de France on November 19, 2013 in Paris, France. (Photo by Harry Engels/Getty Images)

Pep Guardiola får ryddet godt op i truppen hos Manchester City. Joe Hart og Wilfried Bony er væk, og nu er Samir Nasri også sendt afsted.

Samir Nasri skal i den kommende sæson spille for Sevilla, der har hentet ham på en lejeaftale. Der er ikke inkluderet en købsoption, og Sevilla betaler 60% af Nasris lønninger.

Sevilla har skillet sig af med Yevhen Konoplyanka, der er taget til Schalke 04 i Tyskland, og Samir Nasri er formentlig hentet ind som erstatning for ham.

Pep Guardiola brokkede sig inden sæsonstarten over, at Samir Nasri ikke var i form, da han kom tilbage fra ferie.

– Samir vejede lidt for meget, da han kom til træning, men det er meget, meget bedre nu. Han har kæmpet meget de sidste par uger, men han vejer lidt for meget. I sidste sæson var han overvægtig og havde skader hele sæsonen. Det vil vi undgå, sagde Guardiola ifølge Sky Sports.

Samir Nasri har sagt farvel til Manchester City på sin Twitter-konto.

Manchester City skulle angiveligt forsøge at skille sig af med endnu en spiller. Eliquim Mangala forventes også at forlade klubben på en lejeaftale, og han skal også til Spanien. Meget tyder på, at han ender i Valencia, der leder efter en central forsvarsspiller efter salget af Mustafi.