Den brasilianske fodboldstjerne Neymar skifter til Paris Saint-Germain på en femårig kontrakt. Det bekræfter den franske klub på sin hjemmeside.
Tidligere på torsdagen var Neymars advokater forbi Camp Nou med en check på 1,65 milliarder kroner, som dermed udløste brasilianerens frikøbsklausul.
Dermed vinkede han endegyldigt farvel til Barcelona, og nu er hans fremtid så på plads. Som ventet er destinationen Paris St. Germain, som netop har annonceret, at brasilianeren har fået en femårig kontrakt.
Neymars skifte er med afstand den største handel nogensinde i fodbold.
Paris Saint-Germain har på sin hjemmeside bekræftet, at Neymar skifter fra Barcelona til den franske hovedstad for en handel, der involverer en god sum penge, nærmere præcist 222 millioner euro, hvilket betyder, at franskmændene har betalt den brasilianske landsholdsspillers frikøbsklausul.
Neymar har været genstand for en del spekulation denne sommer, og onsdag bekræftede Barcelona, at den 25-årige spiller havde informeret klubben om, at han ville væk.
Torsdag blev der dog skabt tvivl om et skifte, i og med, at La Liga efter sigende skulle have valgt at afvise betalingen fra PSG. Barcelona bekræftede herefter, at Neymar var blevet fri af sin kontrakt, og et par timer senere, kunne Ligue 1-mandskabet annoncere den dyreste transfer nogensinde – mere end dobbelt så meget som den daværende transferrekorden for Paul Pogba, der lød på 774 millioner kroner.
Præsentationen af Neymar er sat til fredag, og en kilde har til ESPN FC fortalt, at det er muligt, at han allerede kan debutere i den første Ligue 1-kamp i denne sæson, når PSG på lørdag møder Amiens.