Den schweiziske midterforsvarer har skrevet under på en kontrakt, der har udløb om tre et halvt år og begge klubber ønsker ikke at oplyse beløbets størrelse.
Klose bliver en del af de mange transferindkøb, som Norwich allerede har foretaget sig i denne sæson, hvor man blandt andet har hentet Matt Jarvis, Ivo Pinto og Ben Godfrey.
Norwich-træner, Alex Neil, ser dog ikke ud til at drosle ned på de vanvittigt mange indkøb. Han skulle ifølge Daily Mirror have Everton-angriber Steven Naismith som mål for sit næste indkøb.
Om Timm Kloses skifte til Norwich udtaler træner Neil:
”Timm har massevis af erfaring blandt andet fra den tyske Bundesliga, Champions League og for hans land, og hans erfaring vil helt klart være en stor gevinst for os. Han har gode tekniske færdigheder, og så er han stærk i luften.
Desuden kan han både spille højre og venstre midterforsvar. Vi er meget tilfredse med at Timm nu er en del af truppen.”
Den 27-årige schweizer, som spillede mod Manchester United i Champions League i denne sæson, ser frem til en ny karriere i England.
”Det har altid været en drøm for mig at spille i Premier League, og nu har Norwich så givet mig den unikke mulighed. Nu vil jeg bare gerne give alt hvad jeg har, for at slå igennem i Premier League. Da jeg ankom til klubben og så faciliteterne … Det var fantastisk”
Læs også: Mange klubber ønsker utilfredse Lewandowski