Den 29-årige franske Real Madrid-angriber Karim Benzema har underskrevet en kontraktforlængelse, med den spanske storklub. Benzema vil altså have kontrakt med Real Madrid frem til 2021.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie ESPN skriver at Real Madrid nu har sikret sig en forlængelse, med endnu en stjerne. Det er den 29-årige franske angriber Karim Benzema, som skulle have skrevet under på en kontraktforlængelse.
Derfor vil Karim Benzema have kontrakt med Madrid-storklubben frem til år 2021. Karim Benzema skiftede til Real Madrid tilbage i 2009, hvor han forlod den franske storklub Olympique Lyonnais.
Siden skiftet til Real Madrid er det blevet til 14 trofæer for den velspillende franske angriber. Real Madrid har i den seneste periode sikret sig forlængelser, med flere Real Madrid-profiler og Karim Benzema er den seneste i rækken.
Real Madrid formår at forlænge med stjernerne
Det tyder på at Real Madrid altså stadig kan holde fast i nogle af deres stjerner, og det er meget positivt for klubben. De andre som har underskrevet en forlængelse er brasilianeren Marcelo, og den velspillende spanske midtbanespiller Isco.
Læs også: Newcastle-spiller skriver under med Premier League-konkurrent