Officielt: Roberto Mancini fyret i italiensk storklub

Skrevet af : David

Det er i dag blevet gjort officielt, at Roberto Mancini er blevet fyret i den italienske klub Inter, blot to uger inden sæsonstart i Serie A. Ingen er afløser af blevet officielt præsenteret endnu. 

Af David Paris 

De tidligere Serie A- og Champions League-vindere Inter har i dag fyret deres cheftræner Roberto Mancini, der gennem to år har stået i spidsen for det italienske hold. Det skriver Goal.com og klubben bekræfter det også selv på deres officielle hjemmeside.

Fyringen kommer blot to uger før sæsonstart i Serie A og klubbens ledelse og bestyrelse skal nu på jagt efter en erstatning, der skal træde til så hurtigt som muligt. Derudover betegner mange det som en reaktion på holdets overraskende 6-1-nederlag til Tottenham under holdets forberedelse til sæsonstart.

Faktisk har den 51-årige Mancini siden januar i år været under et heftigt pres; først fordi klubben ikke præsterede og siden ikke kvalificerede sig til Champions League og senest fordi Inter ikke rigtig har formået at handle ordentligt ind på transfermarkedet.

Den tidligere Manchester City-træner Mancini sikrede Europa League-fodbold for Inter efter de sluttede som nummer fire. Ved jul førte holdet Serie A.

Klubben skriver: “Vi takker Roberto for hans arbejde og tilknyttelse til klubben gennem de sidste 20 måneder han har været her.”

Med hensyn til en afløser på cheftrænerposten, er der endnu ikke kommet en afklaring, men flere medier, herunder det engelske Goal, at en ny træner forventes præsenteret snarest.

 

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage