Den slovakiske landsholdsspiller, Martin Skrtel, er efter længere tids rygter endeligt skiftet til den tyrkiske klub, Fenerbahce.

Football - HJK Helsinki v Liverpool - Pre Season Friendly - Olympic Stadium, Helsinki, Finland - 1/8/15 Liverpool's Martin Skrtel in action with HJK Helsinki's Ousman Jallow Action Images via Reuters / Adam Holt Livepic

Football – HJK Helsinki v Liverpool – Pre Season Friendly – Olympic Stadium, Helsinki, Finland – 1/8/15 Liverpool’s Martin Skrtel in action with HJK Helsinki’s Ousman Jallow Action Images via Reuters / Adam Holt Livepic

Af Emil Plovgaard

Det bekræfter den tyrkiske klub på sin hjemmeside.

Tyrkerne betaler en overgangssum på 5,5 millioner pund, eller godt og vel 52 millioner danske kroner for at få fingrene i slovakken.

I går kom det frem på Fenerbahces Twitter-profil, at forsvarsspilleren netop havde bestået det obligatoriske lægetjek, og dermed er skiftet altså en realitet.

Om skiftet fortæller hovedpersonen selv, ifølge goal.com:

“Jeg er meget glad for at være her, og ser frem til min tid i klubben. Jeg kender holdet, og jeg talte også med min landsmand, Miroslav Stoch, inden jeg tog hertil. Han fortalte pæne ting om klubben og byen generelt. Der var tilbud fra flere andre klubber, men jeg følte, at Fenerbahce var oprigtige i deres interesse lige fra starten.”

Den 31-årige midtstopper ankom til Anfield i 2008, og har i otte år præget den engelske klubs forsvar markant.

Med skiftet værende på plads danner den slovakiske spiller par med danske Simon Kjær i Fenerbahce-forsvaret.

Ud over Martin Skrtel har Fenerbahce også i dette transfervindue forstærket sig i forsvaret med køb af Gregory van der Wiel fra PSG og Roman Neustädter fra Schalke 04.

Læs også: Medie: Barcelona vil have fat i Manchester United-spiller