Southampton har i dag bekræftet, at de har købt den 22-årige Sofiane Boufal, der kommer til fra LOSC Lille. Han bliver klubbens hidtil dyreste køb med en pris på 16 millioner pund.
Sofiane Boufal spillede blot i Lille i halvandet år, før han rykkede videre til en større scene. Han brød for alvor igennem i sidste sæson for Lille, hvor han scorede 12 mål i 35 kampe. Derfor har Southampton altså valgt at hente ham til England.
#SaintsFC is delighted to announce the signing of Sofiane Boufal on a five-year contract! ? #SaintSofiane https://t.co/mhg9L1sXWL
— Southampton FC (@SouthamptonFC) 29. august 2016
I FIFA 16 er Sofiane Boufal en yderst populær spiller på grund af hans evne til at udføre de svære driblinger, og FIFA-spillerne vil formentlig derfor se dette som et interessant skifte.
Sofiane Boufal kan både spille som venstre wing og offensiv midtbanespiller, og han kan i spillestil sammenlignes lidt med sidste sæsons helt store spiller i Premier League, som var Riyad Mahrez.