Den tidligere Brøndby-spiller, svenske Martin Ericsson, har besluttet sig for at stoppe sin karriere i en alder af 36 år. Først lader han dog lige sin kontrakt med BK Häcken løbe ud. En kontrakt, der udløber til vinter.

Foto: Lars Rønbog / Frontzonesport via Getty Images

Foto: Lars Rønbog / Frontzonesport via Getty Images

Martin Ericsson lægger støverne på hylden. Det forklarer han i et interview med det svenske medie, Fotbollskanalen.

Den 36-årige midtbanespiller nåede i alt at spille fire sæsoner i den danske Superliga, hvor han tilbragte tiden i Danmark hos AaB og Brøndby.

Siden han skiftede væk fra Danmark har han spillet for IF Elfsborg BK Häcken. Men det er altså snart slut.

Ericsson skiftede i 2004 til AaB, hvor han tilbragte to sæsoner, inden han skiftede til Brøndby, hvor han blev indtil 2008. I Brøndby nåede han at vinde pokalen i 2008 mod Esbjerg fB.

Til fotbollskanalen udtaler Ericsson:

Beslutningen om at lægge støvlerne på hylden tog jeg for et stykke tiden. Jeg har kæmpet med min krop i nogle år. Det bliver skønt ikke at skulle tænke på, hvordan kroppen har det, når man træder ud af sin seng.

Ericsson havde foruden sin klubkarriere også en aktiv landsholdskarriere, hvor det blev til ni A-landskampe i perioden 2004 til 2009.

Nedenunder kan du se en video med Martin Ericsson, der scorer Årets Mål for AaB tilbage i 2004 mod Herfølge Boldklub. Et fantastisk solomål, som vist godt kan nydes mere end bare en enkelt gang!

https://www.youtube.com/watch?v=ynJn6s4-YbQ

Derudover scorede han også på en noget anderledes straffespark-variant. Et såkaldt ‘Johan Cruyff’-straffespark i samarbejde med Morten ‘Duncan’ Rasmussen. Se hvordan det blev udført nedenunder: