Den walisiske back, Ben Davies, har forlænget med Tottenham i en aftale, der binder ham til London-klubben indtil sommeren 2021.

Tottenhams Christian Eriksen ser skuffet ud efter gårsdagens kamp. Foto: Reuters / Dylan Martinez

Ben Davies’ kontrakt udløb før forlængelsen i sommeren 2019. Siden skiftet til White Hart Lane fra Swansea i 2014, er Ben Davies blevet brugt i en turnusordning med Danny Rose.

Efter kontraktforlængelsen udtalte Davies følgende til Spurs’ egen hjemmeside:

“Det er en fantastisk klub at være en del af i øjeblikket. Den måde, som det skrider fremad på, på træningsbanerne, og den måde, vi spiller kampene går.

Davies har optrådt 28 gange for Tottenham i alle turneringer i denne sæson og nyder i øjeblikket pladsen i startopstillingen, da Danny Rose er ude med en skade.

Crystal Palace blev i januar kædet sammen med et muligt skifte for den 23-årige waliser, men nu har han altså bundet sig til Spurs.

Ben Davies og Tottenham vil gøre alt for at spille sig nærmere en plads på Wembley, når man i denne weekend tørner sammen med Millwall i FA Cuppens kvartfinale på White Hart Lane.