Jores Okore har lidt noget af et knæk i sin karriere, siden DM-guldet i 2012 sammen med FC Nordsjælland. I 2013 blev Okore solgt for 32 millioner kroner til Aston Villa. Her, fire år senere, er han næsten uden værdi. 

Det er ikke længe siden, Jores Okore rendt rundt i Premier League for Aston Villa. Her ses han sammen med Fabian Delph i en kamp mod Manchester City den 30. januar 2016. Siden da er det gået ned ad bakke for Jores Okore. Foto: Michael Steele/Getty Images

Det er nye tider for Jores Okore, der ikke er ved sit gamle jeg længere. Da FC Nordsjælland i 2013 fik tilbudt hele 32 millioner kroner for den brølstærke dansker fra daværende Premier League-klub Aston Villa, sagde de ja tak.

Læs også: Officielt: Her er Brøndbys modstander i EL-kvalen

Siden er det dog gået en del ned ad bakke for danskeren, der blot har et prisskilt på omkring fire millioner kroner på halsen. Det var angiveligt dette beløb, han blev handlet for, da han torsdag stolt kunne meddele, at AaB er hans nye klub.

Det er Ekstra Bladet, som har oplyst prisen på Jores Okore. Den 24-årige stopper skiftede torsdag til nordjyske AaB efter en forfejlet periode hos de forsvarende Superliga-vindere fra FC København.

Jores Okore fik sin fodboldopdragelse i Østerbroklubben, B93, inden han i 2007 skiftede til FC Nordsjælland. I 2013 gik skiftet til Premier League-klubben, men opholdet blev aldrig en succes for danskeren, og efter tre år i Villa, vendte han hjem til FC København, hvor det på et år kun lykkedes ham at optræde i fire betydende kampe. Derfor er han nu rykket til Nordjylland og AaB, hvor han håber på mere succes.

Læs også: Sulteløn: Så meget er Bendtner gået ned i løn i Rosenborg