Det må ringe højt i Olsens høreapparat ovenpå det danske landsholds sidste kampe. Det danske landshold er i opløsning og må ud i play-off kampe for at kvalificere sig til EM. Men der var et lyspunkt: Riza Durmisi! Den 21-årige Brøndbyspiller blev valgt til kampens spiller i nederlaget til Frankrig. Vi tegner et portræt

Navn: Riza Durmisi

Alder: 21 år

Klub: Brøndby

Bopæl: Hos forældrene i Ishøj

Religion: Muslim

Herkomst: Bedsteforældrene indvandrede fra Albanien(!) i 1968

Fysik: Højde 1.68 m og vægt 67 kg.

Landskampe: 4

21-årige Durmisi har stjålet cykler, kørt ulovligt på knallert og hængt ud med de seje i Ishøjcentret. Men det har alle som er vokset op i Ishøj! I hvert fald i følge Durmisi selv i et interview med BT, som blev bragt den 12. oktober.

Det er faktisk lidt svært at se for sig, at Durmisi skulle have været i alvorlig fare for at blive en ‘rod’. Det engagement man ser hos den lille seje lille fighter, når han spurter op og ned ad venstrekanten for Brøndby eller for Landholddet, ligner mere en stærk indre vilje.

Riza bor sammen med sin far, mor og lillebror i en fireværelses i det sociale boligbyggeri Vildtbanegården i Ishøj. Ikke det normale for professionelle fodboldspillere, men Riza er glad for mors mad og har ikke travlt med at komme hjemmefra.

Agger er en stor hjælp

Durmisi er vokset kraftigt med opgaven, siden han fik debut på Brøndbys hold for lidt over tre år siden (den 26. august 2012). Han er stærk offensivt, mens der mangler stadig noget defensivt, især når det er på landsholdsniveau. Men det er vist på vej for Riza, der finder stor støtte i Daniel Agger.

Han har bl.a. udtalt til Ekstrabladet:

– Daniel Agger har givet mig et stort skub udviklingsmæssigt. Han dirigerer godt og vejleder mig. Han er med til at give mig ro, når jeg spiller

– Agger er en slags mentor for mig. Den personlighed og den erfaring, han har fra international fodbold, har i hvert fald haft stor betydning for mig. Måske også fordi jeg spiller ved siden af ham på klubholdet.

Durmisi ligner en stor fremtidig stjerne og en mangeårig permanent løsning på den altid svære venstreback plads, der historisk altid har voldt landsholdet problemer. Et godt bud er, at han spiller for en Tysk bundesligaklub om et par år.