AF EMIL PLOVGAARD

Cenk Tosun væltes omkuld af Kroatiens Domagoj Vida under EM i Frankrig. Tyrkeren kan blive præsenteret som ny Everton-spiller i dag. (Photo by Mike Hewitt/Getty Images)

Januar måned er lig med en masse transferrygter. Denne onsdag er ingen undtagelse. Her får du de hotteste rygter fra den engelske presse.

  • David Luiz og Michy Batshuayi kan forlade Chelsea i dette transfervindue, hvis de ønsker. Det fortæller Antonio Conte. Kilde: The Telegraph.
  • Everton vil forsøge at færdiggøre købet af Besiktas-angriberen Cenk Tosun i dag. Det vil ske under et møde med Besiktas-præsidenten, Fikret Orman. Kilde: The Guardian.
  • Philippe Coutinho fortæller, at han har spillet sin sidste kamp for Liverpool, da han forsøger at tvinge et skifte til Barcelona igennem i denne måned. Kilde: Daily Express.
  • José Mourinhos udtalelser om Manchester Uniteds pengeforbrug stemmer fint overens med bestyrelsens syn på sagen. Der skal bruges flere penge, hvis man skal vriste Manchester City af pinden. Kilde: Daily Mail
  • West Ham vil betale op mod 15 millioner pund for den walisiske landsholdsspiller Joe Allen fra Stoke. Kilde: Daily Mail
  • Pep Guardiola har bekræftet, at Manchester City-angriberen Gabriel Jesus er ude i de næste 4-6 uger med en knæskade. Kilde: Daily Mirror
  • Chelsea er klar til at betale 50 millioner pund for Juventus-backen Alex Sandro i denne måned. Kilde: Daily Mirror.
  • Arsene Wenger er ikke afvisende over for idéen om, at sælge Alexis Sanchez i denne måned. Han vil dog have en erstatning ind først. Kilde: Daily Mirror.
  • Crystal Palace rammes hårdt af skader. Nu er både Scott Dann og Jason Puncheon ude resten af sæsonen. Kilde: Daily Mirror.
  • Aston Villa, Middlesbrough, Fulham og Derby er alle på udkig efter nyt blod til midtbanen. Derfor har de kig på Vålerengas Abdisalam Ibrahim, der tidligere har spillet for Manchester City. Kilde: Daily Star.
  • Watford har set sig varm på Getafe-målmanden Vicente Guaita. Kilde: Daily Star.