De italienske oprykkere fra Crotone har problembarnet, Mario Balotelli, øverst på ønskelisten. Klubpræsidenten, Raffaele Vrenna, har allerede ringet til spillerens agent, Mino Raiola, for at bekræfte sin interesse i spilleren.
Af Emil Lohse
Mario Balotelli vendte sidste weekend tilbage til Liverpool F.C efter et halv dårligt lejeophold hos A.C Milan, og allerede nu har Liverpool og Balotelli indgået en aftale om, at spilleren skal finde sig en ny arbejdsgiver i dette transfervindue.
Det forlyder, at der skulle være interesse i angriberen fra både Italien og Kina, og især en klub er ivrige efter at få italieneren til at skrive under.
Ifølge La Gazetta dello Sport har Crotones præsident, Raffaele Vrenna, allerede ringet til spillerens agent, Mino Raiola, for at høre om et skifte kan komme på tale.
-“Jeg ringede til Mino Raiola for at høre nærmere om Mario Balotelli”, siger Raffaele Vrenna til La Gazetta dello sport og forsætter.
-“Crotone har det ideelle miljø for unge talenter, der gerne vil udvikle og udtrykke sig. Vi kan være det sted, hvor spillere som Balotelli genfinder sit talent,” afslutter Vrenna.
Det er ikke noget nyt, at Vrenna er vild efter at få angriberen til klubben. Klubpræsidenten har tidligere tilbudt spilleren at blive klubbens anfører og score 25 mål på en sæson.
Crotone får dog skarp konkurrence i kampen for spillerens underskrift. Både Sampdoria og Genoa er interesserede i angriberen.
Balotelli spillede i sidste sæson 23 kampe for A.C Milan. Han scorede 3 mål, lavede 1 assist og indkasserede 6 gule kort.