Tottenham havde vel nok en af klubbens mest succesrige sæsoner i sidste sæson, da klubben fra Nordlondon næsten fravristede favoritter fra Chelsea det oplagte Premier League mesterskab. I stedet fik de en fortjent anden plads.
AF KRISTIAN PARIS
Og selvom næste års hjemmebane ikke hedder White Hart Lane mere, håber og tror klubben alligevel på at kunne få lige så stor succes om i fjor. Planen er i hvert fald at være med i topkampen om Premier League i den kommende sæson.
Tottenham Hotspurs vil som sagt spille næste sæsons hjemmekampe væk fra White Hart Lane, og i stedet for på det legendariske Wembley stadion. Den melding kom nogle uger før sæsonen sluttede.
En stor nyhed er nu, at selvom de har skiftet den vante hjemmebane ud, så er der alligevel blevet udsolgt af sæsonkort for den kommende sæson. Et kæmpe boost for klubben, manager Mauricio Pochettino og resten af holdet.
Tottenham havde inden skiftet spille hjemmebane kampene på White Hart Lane i 118 år, hvilket naturligvis har medført nogle vilde fanreaktioner, der selvfølgelig ikke var tilfredse med beslutningen.
Og nu, hvor de spiller på Wembley, har klubben nu officielt takket hele klubbens fanskare via Twitter. De takker dem for opbakningen, der er kommet til den nye ændring forud for 17/18sæsonen.
Men godt nyt er også at finde i hele den store omvæltning. For London klubben vil nemlig kun benytte sig af Wembley midlertidigt, mens klubbens gamle stadion blot udvides og bygges om. Det er alligevel svært at genskabe den stemning, der har præget hele sidste sæsons hjemmebane, når klubben sluttede lige efter Chelsea i ligaen.
Desuden er Wembley også betydeligt større end White Hart Lane. Wembley er nemlig god for hele 90 000 tilskuere mens det andet kun rummer plads til lige knap 37 000 mennesker.
Med hensyn til sæsonkortene har klubben solgt hele 40 000 kort til de håbefulde fans, der håber på, at næste er året, hvor klubben får den helt store succes og vinder Premier League – noget de ikke har gjort siden 1961.