Det er nogle intense uger, der er i gang i lige nu. Alle nationer, der skal til VM er i gang med forberedelserne til den store fodboldfest, der allerede begynder om nogle få uger. 

Forventninger til Englands landshold har nok aldrig været større end, hvad de er lige nu. I de sidste mange årtier har landet ikke rigtig kunnet få det til at fungere på international topplan, når det kommer til landsholdsfodbold. Men måske kan den nye anfører for nationen rette op på det?

Det er i hvert fald blevet bekræftet, at Tottenhams angriber, Harry Kane, er Englands nye anfører forud for VM til sommer i Rusland.

Den 24-årige spiller har spillet 23 kampe for the three Lions siden han fik sin debut mod Lituaen tilbage i 2015. En kamp, hvor han scorede blot 80 sekunder efter han blev skiftet ind i anden halvleg.

(Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Bekræftelsen af Kanes rolle som skipperr for nationen til sommer ender flere måneders gætterier og spekulationer om, hvem manager Gareth Southgate ville vælge til rollen. Flere andre prominente stjerner som Jordan Henderson og Eric Dier har nemlig også været oppe at vende som mulige anførere for nationen .

Kane skal stå i spidsen for et meget formstærkt engelsk mandskab, der er gået ubesejret igennem kvalifikationen med 26 point i bare 10 kampe.

“Det er naturligvis en kæmpe ære”  har Kane udtalt til Englands egen officielle Twitter konto.

“Selvfølgelig er det en kæmpe drøm at spille for England og det at være kaptajn gør det bare en lille smule mere vildt. Jeg glæder mig helt vildt til VM, jeg kan ikke vente med at opleve den vilde atmosfære, der må være til en VM slutrunde.

England tager hul på turneringen mod Tunesien den 18. juni, hvorefter de i gruppen møder Panama og Belgien i deres to andre gruppekampe.