Sæsonen er meget snart slut og det betyder, at klubberne er ved at sætte brillerne på fremtidssyn og forberede sig til den nye sæson. Både i form af spillerkøb- og salg, men også andre, mere praktiske forberedelser. For eksempel, hvor næste års hjemmekampe skal foregå… 

AF KRISTIAN PARIS 

Premier League klubben Tottenham Hotspurs har via deres hjemmeside bekræftet, at deres hjemmekampe i næste sæson, 17/18, ikke vil blive spillet på deres nuværende hjemmebane, White Hart Lane, men derimod et andet engelsk – og meget berømt – stadion.

Tottehams Stadion, White Hart Lane har i denne sæson været under ombygning, men det har ikke forhindret holdet i at spille deres hjemmekampe på banen. Fra næste sæson er det anderledes.

Klubben bekræfter nemlig, at de fremover vil optræde på hjemmebane på selveste Wembley Stadion. Det bekræfter klubbens formand Daniel Levy, der beskriver det som “et resultat er klubbens sindssyge udvikling.”

Beslutningen betyder også, at Tottenham fortsat vil spille deres hjemmekampe på White Hart Lane – her møder de storklubber som Arsenal og Manchester United.

Levy bekræfter også, at han håber, at ændringen vil tilføre klubben “store økonomiske fordele”.

Chelsea v Tottenham Hotspur - The Emirates FA Cup Semi-Final

Faktisk er det ikke helt uvant for Pochettino og co. at optræde på Englands største stadion, Wembley. Klubbens tre sidste Champions League kampe i denne sæson blev spillet på det legendariske stadion. Man kan derimod ikke sige, at stadionet er noget lykkekort, eftersom to ud af de tre blev tabt…

Ligeledes røg klubben tidligere på året ud af i Europa League, da de over to omgange måtte se sig slået af Gent, ligesom de sidste weekend røg ud af FA Cuppen i semifinalen, hvor de tabte til ligaens førerhold, Chelsea.

Klubben ligger ellers lunt i svinget til at vinde Premier League, eftersom Chelseas forspring er blevet betydeligt reduceret, og London rivalerne er nu kun fire point foran Christian Eriksen og co.