FC Barcelonas træner, Ernesto Valverde, tilkendegiver, at Pep Guardiola er en af de bedste træner i verden. Det på trods af, at Guardiola og Manchester City lige er røget ud af Champions League til Tottenham.

af: Emil Plovgaard

Pep Guardiola
Foto: Michael Regan/Getty Images

Manchester City røg i midtugen ud til Tottenham i Champions League på reglen om udebane. En VAR-situation i slutningen af kampen blev afgørende.

“Guardiola er uden tvivl den bedste træner, også selvom de er røget ud af Champions League,” sagde Valverde på fredagens pressekonference ifølge Marca.

Barcelona gik dog videre, og Philippe Coutinho scorede et vigtigt mål imod Manchester United. Jubelscenen efter målet, hvor han lukkede ørerne, var også et samtaleemne efter kampen.

LÆS OGSÅ: Tidlig Juventus-exit for Cristiano Ronaldo? Nu svarer han selv på rygterne

“Han lavede en jubelscene efter det mål, og det, der overrasker mig, er, at de talte mere om det end det fantastiske mål,” tilføjer Valverde.

“Det var ikke respektløst overfor nogen. Når en spiller rammer målet, så har han den selvtillid, han har manglet i andre øjeblikke.

Vi er altid åbne over for kritik, og vi er i stand til at håndtere det.”