PARIS, FRANCE - FEBRUARY 16:  Pedro Rodriguez of Chelsea FC during the UEFA Champions League round of 16 (first leg) between Paris Saint-Germain and Chelsea FC at Parc Des Princes on february 16, 2016 in Paris, France.  (Photo by Xavier Laine/Getty Images)

PARIS, FRANCE – FEBRUARY 16: Pedro Rodriguez of Chelsea FC during the UEFA Champions League round of 16 (first leg) between Paris Saint-Germain and Chelsea FC at Parc Des Princes on february 16, 2016 in Paris, France. (Photo by Xavier Laine/Getty Images)

John Terry blev i eftermiddagens kamp mod Peterborough udvist. En udvisning som manager, Antonio Conte, sjovt nok ikke var enig i.

af Emil Plovgaard

Men på trods af undertallet på banen lykkedes det Chelsea at hive en ganske habil sejr i land hjemme på Stamford Bridge mod League One-klubben.

Pedro var den helt store aktør bag sejren, da det lykkedes ham at få netmaskerne til at blafre to gange. Derudover medvirkede henholdsvis Michy Batshuayi og Willian også med ét mål hver.

Da stillingen var 3-0, besluttede John Terry sig for at flæske en Peterborough-spiller, hvilket resulterede i, at kampens dommer, Kevin Friend, så sig nødsaget til at udvise den engelske forsvarsveteran.

Der begyndte at sprede sig en vis optimisme blandt udeholdet, som også holder til i London. Og håbet blev da ikke mindre af, at Tom Nichols reducerede for Peterborough til stillingen 3-1.

Pedro slukkede dog al håb om videre avancement for dagens udehold fra League One små femten minutter før tid.

Dermed er Chelsea stensikkert videre til FA Cuppens fjerde runde og kan så småt begynde at drømme om at ende med pokalen. En pokal, som man senest vandt i 2011/12-sæsonen.