Kelechi Iheanacho. Foto: Mark Thompson/Getty Images

Kelechi Iheanacho. Foto: Mark Thompson/Getty Images

Den chilenske Manchester City-træner, Manuel Pellegrini, kom med en noget overraskende udmelding efter klubben lørdag vandt 4-0 over Aston Villa i FA Cuppen.

Pellegrini siger efter kampen, at Kelechi Iheanachos hattrick mod Aston Villa beviser, at det var det helt rigtige valg at sælge Edin Dzeko og Stevan Jovetic.

Begge spillere er skiftet til den italienske bedste række, Serie A, før starten af denne sæson. Dzeko til Roma og Jovetic til Inter, og Pellegrini føler, at Iheanacho viser, at det var det meget fornuftigt af klubben at lade det rutinerede makkerpar forlade klubben.

Pellegrini udtaler følgende til BBC Sport efter dagens kamp:

 

”Kelechi er en meget god ung spiller. Vi lod Jovetic og Dzeko gå på grund af at jeg hver dag ser Kelechi, og jeg ved hvad han er i stand til. Jeg er meget glad.”

”Vi lavede nogle vigtige ændringer, da det er vigtigt, at rotere meget rundt med så mange kampe at spille.”

“Bacary Sagna spillede godt i centerforsvaret, han lavede ingen fejl og Willy Caballero stod solidt hele kampen igennem.”

Raheem Sterling ville gerne have taget straffet, som bragte City foran med to mål, men Pellegrini insisterede på, at Iheanacho skulle tage skuddet fra 11-meterspletten.

Den chilenske træner tilføjer:

”Jeg fortalte Bacary Sagna, at han skulle fortælle Kelechi, at han skulle tage straffesparket. Jeg ser ham sparke straffe hver dag.”

Sejren over Villa betyder, at City, som er tilbage i aktion igen mod Sunderland i Premier League på tirsdag, stadig er i stand til at vinde alle de fire betydningsfulde trofæer, som de spiller i, i denne sæson.

Læs også: Juventus-legende annoncerer karrierestop