Pep Guardiola har fastslået at han forlader Bayern München fordi han vil være træner i Premier League. Den tidligere FC Barcelona træner, forklarede før vinter pausen at han ikke ville forlænge sin kontrakt hos Bayern München.
Manchester United og Chelsea har også været sat i forbindelse med Bayern træneren, men Manchester United har lavet afstand til de rygter. Manchester City er de største favoritter til at få Guardiolas underskrift, efter at de har prøvet at få Guardiolas underskrift i længere tid.
Pep Guardiola har ikke specifikt fastslået hvilken klub han helst vil træne næste sæson, men fastslog at han ville træne en engelsk klub i næste sæson.
“Jeg er meget glad, og taknemlig for at Bayern har haft så stor tillid til mig, men jeg føler at jeg har brug for en ny udfordring. Jeg har flere tilbud fra engelske klubber, men jeg har ikke skrevet under på noget endnu” udtaler Pep Guardiola til Telegraph.
“Hvis jeg nu var 60 eller 65 ville jeg nok vælge at blive her i Bayern, men jeg synes jeg er for ung. Som sagt søger jeg nye udfordringer. Det var en drøm at træne Bayern, og det var en drøm at arbejde sammen med de spillere som man har. Jeg er virkelig taknemlig for at Bayern München har givet mig denne mulighed” Tilføjer Guardiola.
Guardiolas stedfortræder er fundet, det er italieneren Carlo Ancelotti.
Pep Guardiola overtog trænersædet efter Jupp Heynckes i sommeren 2013, på en tre års kontrakt. Guardiola har vundet Bundesligaen to gange, den tyske pokal en gang, UEFA Super Cup en gang, og en FIFA Club World Cup. Det er flotte og mærkværdige præstationer som han har opnået med Bayern.
I sin tid som FC Barcelona træner nåede Guardiola at vinde La Liga tre gange, Copa del Rey to gange, den spanske super cup tre gange, Champions League to gange og UEFA Super Cup to gange.