Philippe Coutinho

Philippe Coutinho er en offensiv midtbanespiller af brasiliansk oprindelse, som i øjeblikket spiller for spanske FC Barcelona sammen med blandt andre Lionel Messi og Luis Suarez. Han er naturligvis også på det brasilianske landshold, hvor han spiller sammen med blandt andre Neymar. Han har spillet i Europa siden 2010, hvor han skiftede til Inter fra Vasco da Gama.

Philippe Coutinho

BARCELONA, SPAIN – OCTOBER 24: Philippe Coutinho of FC Barcelona looks on during the Group B match of the UEFA Champions League between FC Barcelona and FC Internazionale at Camp Nou on October 24, 2018 in Barcelona, Spain. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Fulde navn: Philippe Coutinho Correira

Øgenavn: ’Little Magician’ – den lille magiker

Klub: I øjeblikket spiller Philippe Coutinho for spanske FC Barcelona

Løn: Philippe Coutinho tjener 240.000 pund om ugen hos FC Barcelona

Land: Philippe Coutinho er fra Brasilien

Født: Han blev født den 12. juni 1992 i Rio de Janeiro i Brasilien

Højde: Philippe Coutinho er 1,72 meter høj. Dermed er han en kende under gennemsnittet for mænd i hans alder

Vægt: Philippe Coutinho vejer 72 kilo. Det giver brasilianeren en BMI-score på 24,3, og dermed er Coutinho klassificeret som normalvægtig

Position: Philippe Coutinho spiller på den offensive midtbane og assisterer ofte sine medspillere med mål

Philippe Coutinhos klubhistorie

Philippe Coutinhos første klub som fodboldspiller var Vasco da Gama, som han repræsenterede i sine ungdomsår. Han blev hyppigt brug i en rolle som playmaker, da han spillede for den brasilianske klub. Som 16-årig blev han i 2008 købt af italienske Inter for 4 millioner euro. FIFA forbyder dog handel med mindreårige. Derfor måtte Coutinho blive i Brasilien. Her hjalp han Vasco da Gama til titlen i Serie B i 2009, og dermed rykkede klubben op i øverste række.

Fra Brasilien til Europa – som 18-årig

Skiftet til Inter kom dog eventuelt i stand. Den 27. august 2010 fik han sin debut for den italienske klub og den 8. maj 2011 kunne han score sit første mål for Inter i en kamp mod Fiorentina. Der var dog stadig langt fra en fast plads i startopstillingen, så derfor blev den offensive midtbanespiller lejet ud til Espanyol, hvor han var sikker på at få minutter i benene.

Anden halvdel af 2011/12-sæsonen blev for Coutinhos vedkommende brugt hos spanske Espanyol, hvortil han var udlejet. I sommeren 2012 vendte han tilbage til Inter, efter at have scoret 5 mål i 16 kampe i Catalonien.

Modningen på Anfield

Philippe Coutinho Liverpool

LIVERPOOL, ENGLAND – SEPTEMBER 24: Philippe Coutinho of Liverpool celebrates with Sadio Mane as he scores their fourth goal during the Premier League match between Liverpool and Hull City at Anfield on September 24, 2016 in Liverpool, England. (Photo by Julian Finney/Getty Images)

I januar 2013 blev han købt af Liverpool for en sum på 8,5 millioner pund. Han fik sin debut for klubben den 11. februar samme år i en kamp mod West Bromwich Albion. Hans første mål for klubben kom blot seks dage senere, da han scorede et af Liverpools fem mål i 5-0-sejren over Swansea City.

I en kamp i 2014 mod Manchester City scorede han det vindende mål til 3-2. Det betød, at Liverpool nu var hele syv point foran netop City i tabellen. Manchester-klubben endte dog med at løfte trofæet og Merseyside-klubben måtte nøjes med en andenplads på trods af det store forspring.

I løbet af 2016/2017-sæsonen blev han kampens spiller i tre kampe i træk. Det skete i kampene mod West Bromwich Albion, Crystal Palace og Watford.

Coutinho skrev under på en forlængelse med klubben i januar 2017. Således udløb hans kontrakt med klubben først i juni 2022 som følge af den nye kontrakt.

I den engelske klub fik han hurtigt tilegnet sig øgenavnet ’Little Magician’ på grund af hans driblinger, afleveringer og langskudsmål. Læg dertil et fantastisk overblik – og så kommer navnet helt af sig selv. På grund af de helt uovertrufne præstationer for Liverpool, kom han på årets hold i Premier League i 2014/15-sæsonen. Derudover blev han også kåret til årets spiller i Liverpool FC i 2014/2015 og 2015/2016.

£142.000.000-skiftet

Philippe Coutinho FC Barcelona

BARCELONA, SPAIN – JANUARY 08: New Barcelona signing Philippe Coutinho poses for a photograph with his new shirt as he is unveiled at Camp Nou on January 8, 2018 in Barcelona, Spain. The Brazilian player signed from Liverpool, has agreed a deal with the Catalan club until 2023 season. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Den 6. januar 2018 skiftede han til FC Barcelona for hele 142 millioner pund. Her har han også brilleret – og hans spillestil passer lige til en klub som FC Barcelona, hvor andre fodboldstjerner som Lionel Messi og Luis Suarez også huserer. Han fik sin debut for FC Barcelona i 2-0-sejren i Copa del Rey-kvartfinalen mod Espanyol den 25. januar samme år. Måneden senere scorede han sit første mål for klubben i semifinalen i Copa del Rey mod Valencia.

Philippe Coutinhos opvækst, barndom og privatliv

Philippe Coutinho blev født den 12. juni i 1992 i Rio de Janeiro i Brasilien. Han er søn af José Carlos Correira, som er arkitekt, og Esmerelda Coutinho. Philippe var parrets tredje og yngste søn. Han voksede op i det nordlige Rocha-distrikt, som hører til Rio de Janeiro.

Han blev tiltrukket af fodbolden i en tidlig alder. I Rio de Janeiros gader spillede han sammen med sine to brødre, Cristiano og Leandro. I første omgang stiftede han bekendtskab med futsal, og efter også at have spillet ’normal’ fodbold, blev han opsnappet af en af Rios mange fodboldklubber.

Efter at have vist sit talent på de lokale fodboldbaner, skiftede han til Vasco da Gamas ungdomsafdeling. Her viste han også sit værd og så skiftede han det sydamerikanske kontinent ud med det europæiske.

Coutinho er dybt religiøs og han tilhører den kristne tro. Han giftede sig i 2012 med sin kæresten igennem længere tid, Aine.

Philippe Coutinhos landsholdskarriere

 

I foråret 2009 fik han sin debut på det brasilianske U17-landshold. I løbet af kontinentets U17-mesterskab, scorede Coutinho tre gange i fem kampe for sit land.

Den 7. oktober 2010 fik han debut på Brasiliens A-landshold. I 2015 blev han udtaget til landsholdets trup for Copa America-turneringen. Hans første mål på landsholdet kom den 7. juni dét år, i 2-0-sejren mod Mexico.

I 2011 deltog han ved U20-VM i Colombia. I anden runde af turneringen scorede han på et straffespark mod Østrig og også i den efterfølgende kamp mod Panama omsatte han et straffespark til et mål.

I maj 2018 blev han udtaget til Brasiliens trup til VM-slutrunden i Rusland samme år. Den 17. juni 2018 scorede han sit første VM-mål i kampen mod Schweiz i brasilianernes åbningskamp. I den efterfølgende kamp mod Costa Rica, scorede han ‘brassernes’ første mål i 2-0-sejren. Den 6. juli assisterede han Renato Augustos mål i 1-2-nederlaget mod Belgien. Nederlaget sendte dem ud af VM.

ELSKER du fodboldstjernernes personlige historier? Så klik dig ind på dette link, hvor du kan læse mange flere spillerprofiler.