Den tidligere AC Milan- og Juventus-stjerne Andrea Pirlo har i et interview med Sky Sports fortalt om Paulo Dybalas vanskeligheder i denne sæson.
af: Emil Plovgaard
Den argentinske Paulo Dybala, der spiller for Juventus, har haft problemer i denne sæson.
På grund af en skade har han ikke været i aktion i 20 dage, men han er sat til at vende tilbage i de sidste tre kampe i denne sæson.
“Dybalas værdi er faldet, men det er ikke Juventus’ fejl,” siger Pirlo til det italienske medie.
“Jeg tænker, at problemet er psykologisk.
Når man har en mulighed for at spille med en angriber som Cristiano Ronaldo, så skal man være glad for at kunne spille på hold med ham.
Man burde være glad for at tage ved lære fra sådan en mester.
Dybala bliver nødt til at forstå, at han spiller for Juventus, og ikke et middelmådigt hold. Alle vil forsøge at hjælpe ham, men han er den, der bliver nødt til at lade sine batterier op.
Han skal snart blive den samme spiller, som han var engang,” siger Pirlo.
Andrea Pirlo skiftede til Juventus i sommeren 2011, og forlod klubben igen i 2015, da Dybala ankom fra Palermo.
LÆS OGSÅ: Tidlig Juventus-exit for Cristiano Ronaldo? Nu svarer han selv på rygterne