Den italienske fodboldspiller Andrea Pirlo, der ikke længere selv er aktiv i landsholdsregi mener, at der er bestemt en fodboldspiller, der kan komme til at skinne i Rusland, når slutrunden sparkes i gang om under en uge. Den tidligere Juventus-spiller mener, at det er selveste Lionel Messi. Han er fra Barcelona og spiller på det argentinske landshold.
I Argetinas fodboldhistorie er der to personligheder, der træder frem. Det er netop Lionel Messi, der i skrivende stund har vundet Ballon d’Or fem gange. Og så er det Diego Maradona. Han er i dag gået på pension, men hans arv lever videre.
Maradona er af naturlige årsager ikke med til dette VM – og det er Messis chance til at komme til at skinne helt igennem. Pirlo mener nemlig ikke, at Messi kan gøre krav på titlen som verdens bedste fodboldspiller nogensinde. Og det er der en særlig årsag til. Messi har nemlig ikke vundet en VM-titel endnu. Det er så også det eneste trofæ, der mangler i den argentinske troldsmands pokalskab.
Havde chancen for fire år siden
Sidste gang, der blev afholdt VM havde Messi ellers chancen. Det var i Rio de Janeiro i Brasilien og her var Messi og co. i finalen mod Tyskland. De måtte, desværre for Messi, se sig slået, men nu kan han altså få revanche.
Pirlo siger følgende om Messis chance for at kunne kalde sig alle tiders bedste fodboldspiller:
“VM til sommer er en vigtig begivenhed både for Messi og Argentina. De skal vinde. De skal sejre i Rusland, både for Messis skyld, men også for at vise at de er kommet stærkere ud af skuffelse sidste gang. Jeg tror også de har gode chancer, men det er svært og alt kan ske. Nu må vi se.”