Manager Mauricio Pochettino fortæller om sidste sæsons kamp mod Newcastle, der afgjorde Tottenhams skæbne i Premier League. Og det var nogle heftige følelser, der løb gennem den argentinske manager efter slutfløjtet. 

Af David Paris 

Inden sidste sæsons sidste kamp, lå Mauricio Pochettino og resten af Tottenham-mandskabet på en flot andenplads, og manglede sådan set bare en sejr for at sikre sig pladsen endegyldigt. Modstanderen hed Newcastle United og var på daværende tidspunkt allerede rykket ned. Mulighederne for en sejr var derfor gode, men skæbnen ville London-klubben det noget anderledes.

Kampen sluttede med teniscifrene 5-1 til Newcastle. Samtidigt vandt Arsenal deres kamp mod Aston Villa med 4-0 og sikrede sig derfor andepladsen for næsen af Pochettino, der efterfølgende har indrømmet, at resultatet har hjemsøgt ham og ødelagt hans sommerferie.

Endnu mere bittert var det for Spurs, som Tottenham også kaldes, fordi de endelig havde chancen for at slutte over Arsenal i tabellen, hvilket ikke er sket siden 1995.

Pochetinno

Til den engelske avis The Daily Mail fortæller 44-årige Pochettino om livet efter det skuffende nederlag: “Det er rigtigt, at efter et par måneder er du videre med livet, men det satte mig i dårligt humør hele sommeren. Det ‘dræbte’ min ferie. Seriøst. Jeg rejste til Barcelona og Bahamas med min familie, men hele tiden var jeg i dårligt humør.

“Der var ikke tid til at revanchere nederlaget i Newcastle, fordi sæsonen var færdig efter kampen, og jeg havde ikke mulighed for at dele mine følelser med mine spillere dagen efter og dræbe dem, fordi mange skulle til EM og spille.”